Forældreskabet er én stor rejse. Når vi bliver forældre, vendes livet på hovedet, og der åbnes op for sider af os selv, som vi gennem livet har lukket ned for.
Hvis vi bliver bevidst om disse sider af os selv, er der potentiale for stor udvikling. Det er typisk, når vi bliver udfordret i relationen til vores barn eller partner, at vi kommer i kontakt med disse sider af os selv. Det kan komme til udtryk gennem lavt selvværd og manglende tiltro til egne evner som forældre/partner eller angst, stress, depression og/eller en efterfødselsreaktion.
Gennem det terapeutiske rum vil jeg hjælpe jer med at skabe muligheden for, at I bevæger jer tættere mod hinanden gennem en gensidig forståelse, omsorg og respekt for hinandens vigtige rolle i par- og familielivet.
Sammen kan vi arbejde med
Det kan du sagtens. Før jeg blev privatpraktiserende, har jeg arbejdet inden for flere forskellige områder med både unge og voksne mennesker. Jeg har dermed kendskab til, hvordan vi som mennesker udvikles og påvirkes på baggrund af forskellige livsvilkår, ligesom jeg har kendskab til og har arbejdet med en lang række diagnoser og psykiske lidelser. Min erfaring er, at dét, der ligger bag, at vi udfordres i forbindelse med familiedannelse/forældreskab, ofte er noget, der går tilbage til tiden før børn. Det kan således ofte være de samme tematikker, der arbejdes med, uanset årsagen til, at mine klienter søger en psykolog.
Følgende emner har jeg arbejdet med tidligere:
Som fagpersoner er det muligt at få supervision hos mig. I et supervisionsforløb arbejder vi med jeres målsætninger, og sammen når vi ind til kernen af det, I gerne vil belyse og give mere opmærksomhed. Sammen arbejder vi med at facilitere den viden, som I besidder på baggrund af jeres uddannelse, personligheder og arbejde/hverdag. Jeg vil koble mig på med den psykologfaglige viden, der kan være brug for ift. de emner, I vil tage op i supervisionen.